
Et initiativ fra Aalborg Nørresundby Rotary Klub, i samarbejde med andre nordjyske og engelske Rotary-klubber. Der er allerede sendt ovne afsted til Ukraine, og der søges nu midler til at producere yderligere 70 ovne.
Ovnene er tænkt som humanitær hjælp til ukrainske familier, som har mistet deres hjem som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Infrastrukturen, herunder el- og varmeproduktion, bliver ødelagt mange steder i landet. Ovnene kan anvendes til opvarmning og madlavning.